Fredelig overnatning midt i Anholt by
Hos Tanternes Bed and Breakfast kan du booke overnatning på Anholt i rolige og hyggelige omgivelser. Vores B&B er en fredelig og idyllisk oase midt i byen, hvor der er plads til fordybelse, afslapning og ægte feriestemning.
Opholdet
Alle vores værelser er beliggende i charmerende hytter i haven og er indbydende indrettet til to personer. Hver hytte har egen terrasse med bord og to stole, hvor du kan nyde roen og stemningen omkring dig. Toiletter, badeværelser og køkken er fælles og ligger tæt ved værelserne med en afstand på cirka 5 til 20 meter.
Morgenmaden serveres hver dag mellem kl. 8.00 og 10.00. Du vælger selv, om du vil spise ude på terrassen eller inde i vores hyggelige stue, hvor vi tænder op i brændeovnen på kølige dage. Ved tidlig afrejse anbefaler vi at købe morgenmad på færgen eller hos Gitte eller Torben, købmanden på havnen. I stuen findes tv, aktivitetsspil og bøger, som frit kan lånes, og du er også velkommen til at bytte en bog.
Vores nærmeste nabo er Brugsen, hvor du nemt kan handle ind de dage, du har lyst til selv at lave mad. I fælleskøkkenet findes to kogeplader, miniovn, mikroovn, køleskab og elkedel samt alt nødvendigt udstyr til både madlavning og måltidet. Køkkenet kan frit benyttes af alle gæster, blot det efterlades rent og pænt.
I haven er der bænke og liggestole, og der kan lånes vattæpper til en stund i græsset. Her kan du nyde fuglenes sang, havens blomster og den rolige stemning, mens gæster kommer og går. Som vi siger hos Tanterne. Vor tid er eventyrets tid. I sommerperioden byder vi lejlighedsvis på live musik og anden underholdning i haven. Café Tanternes har åbent for servering på terrassen fra maj uge 22 til august uge 35.
Drømmer du om et roligt ophold på Anholt, er Tanternes Bed and Breakfast et oplagt valg. Her bor du centralt og samtidig fredeligt i hyggelige omgivelser. Kontakt os for at høre om ledige værelser og reserver dit ophold i god tid.
Vi har åbent for udlejning i maj, juni, juli, august og september.
For det kommende år kan der allerede nu bookes og reserveres værelse. Det anbefales at booke i god tid, da der ofte er rift om vores populære B&B værelser.
Højsæson
Juni, uge 27, til august, uge 31
Åben hver dag fra kl. 12.00–20.00
Lavsæson
Maj, uge 22–26 & 32-35
Søndag lukket
Booking og forespørgsel sker telefonisk, på mail eller via. vores kontaktformular.
Når du har fået bekræftet, at der er et ledigt værelse i den ønskede periode, modtager du en bekræftelse på mail samt betalings info. Reservationen er først gældende, når vi har registreret din betaling.
Telefon: +45 50 10 72 60
Mail: cafetanterneshus@gmail.com
Praktisk information
Forkæl jer selv med et ophold hos Tanternes Bed and Breakfast på Anholt. Her er gæstfrihed i højsædet, og her er altid rent, pænt og roligt. Vi udlejer værelser fra maj til september, så I kan nyde sommeren og sensommeren på unikke Anholt i trygge og hyggelige rammer. I finder alt, hvad I behøver for et afslappende ferieophold.
De bedste hilsner
Tanterne