Velkommen i Tanternes Have  

Oplev vores hyggelige sted, oasen lige midt i Anholt by, mellem Kirken og Brugsen.

Vores fredfyldte have summer af idyl og hygge. Her servicerer vi vores gæster med kolde og varme drikke samt tanternes friske croissanter med luksus fyld og havens lækkert anrettet salater og andet godt. Her er så hyggeligt at vi ønsker at tiden står stille, ingen stress og jag, kun idyl og råhygge.

Trænger du til at få slukket tørsten, i noget forfriskende og koldt, tilbyder vi flere forskellige øl, de lækreste vine, bobler, sommerdrinks, tanternes afternoon drinks, juice og sodavand. Der kan også nydes en kop kaffe, te eller kakao eller prøv tanternes iskaffe og Valdemars gammeldags æblekage med flødeskum og Veras hjemmelavet Brownie med is eller Viggo Cookies med trippel chokolade og andet spændende i løbet af sommeren.

Vores dejlige terrasse er indrettet med borde og stole og på græsplænen findes der bænke og liggestole, så der er rig mulighed for at nyde et afslappende frikvarter. Haven er fyldt med blomster der dufter diskret og dejligt og nydes, specielt i sommer månederne, i deres fulde pragt.

Har I lyst, findes der flere forskellige aktivitets spil liggende, som I frit kan benytte. Man kan også låne eller bytte en bog.

 

Vi håber at kunne byde jer velkommen og vi sætter en stor ære i, at I får en god oplevelse hos os.

Vi tager imod kontant betaling, betalingskort, mobilepay og fremmed valuta.

Haven er åben alle dage fra midt juni, juli og august
kl. 12.00 – 18.00, servering fra kl. 12.00 – 17.00 (åbent lejlighedsvis i maj og september)

De bedste hilsner
Cat & Mikkel